23948sdkhjf

Jacob Risgaard gik i seng - og vågnede tre år senere

Coronakrisen har for en stund vendt op og ned på dansk erhvervsliv, og nogle af omvæltningerne – også for detailbranchen – bliver permanente.

Ifølge Jacob Risgaard, medstifter af onlinebutikken Coolshop, er gamle virksomheder pludselig blevet iværksættere igen, fordi de er blevet tvunget til at gentænke deres forretningsmodeller. Det siger han til Finans.

Da statsminister Mette Frederiksen tilbage i marts lukkede store dele af landet ned, kom det ikke som nogen stor overraskelse for Jacob Risgaard. Han havde forventet det.

- Så gik jeg i seng - og vågnede op tre år senere, for allerede dagen efter havde en masse brancher jo flyttet sig flere år frem med videomøder, onlinesalg og konstante omstillinger, siger han til Finans.

Coolshop er en af de danske virksomheder, som har nydt godt af coronakrisen. I marts og april var salget på sit højeste i webshoppens 19 år lange historie. Lageret arbejdede i døgndrift, og der blev hyret ekstra folk ind for at få alle ordrer skippet afsted.

Coolshop drives gennem selskabet Entertainment Trading ApS, der ud over onlinesalg af varer rummer en række andre aktiviteter og selskaber – heriblandt legetøjskæden Kids Coolshop.

Jacob Risgaard har været en del af virksomheden siden 2004. Hovedaktionær er stifter Mark Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047